Hvis du ikke allerede gemmer dine tomme sylteglas fra fx syltede rødbeder og syltetøj, så bør du overveje at gøre det.
Du kan bruge dem til opbevaring af alt fra tørre linser, slik, kanelsukker, hjemmelavet vaniljesukker, ristede løg, hjemmesyltede rødløg og hjemmelavet marmelade, til opbevaring af perler, blyanter og kreating.
Gaver
Du kan også genbruge sylteglas til værtindegaver: lav fx en portion hjemmelavet vaniljesukker (find opskriften her) eller hjemmesyltede rødløg (find opskrift her) og kom i glassene. Du kan også komme slik i og binde en fin sløjfe om glasset, eller komme en hyacint i.
Glassene er også geniale som gaver fra børnene til bedsteforældrene (eller andre familiemedlemmer). Lad børnene dekorere glassene med maling, glimmer, lim og glansbilleder. Kom et fyrfadslys i, og så er det gamle glas fra salsasaucen pludselig blevet til den fineste fyrfadsstage eller kom slik i, og lad det gamle kartoffelglas blive til den smukkeste slikkrukke (brug indpakket slik, så du undgår at glimmer m.m. kommer i kontakt med det der skal spises). Vær opmærksom på, at lugten fra indholdet er forsvundet, så fødevarer ikke tager smag. De høje glasflasker fra tomatpassata er også geniale som blomstervaser.
Sådan fjerner du mærkater og limrester
Tip
Sæt et lille mærkat i bunden af glasset med fx ’bedst før’ dato og kogetider hvis du opbevarer fx linser, nødder osv.