Jeg hedder Kristine, er født i 1990 og bor sammen med min mand og vores to børn, Annie og Wilhelm, i Helsingør. Penge og økonomi har altid interesseret mig, men ikke på sådan en "hvordan tjener vi mest muligt"-måde... Mere sådan en "hvordan kan vi prioritere vores penge og skabe det liv vi drømmer om?"-måde.
Jeg er kontoruddannet med speciale i revision, men lever i dag af min virksomhed Familieliv På Budget hvor jeg udvikler opskrifter, laver kampagner i samarbejde med relevante virksomheder, formidler sparetips og holder foredrag. På DK4 kan du se mig i programmet "Familieliv På Budget" hvor jeg laver budgetvenlige retter og mini-madplaner.
I april 2024 udkom min første kogebog "Familieliv På Budget - nemme, billige og børnevenlige madplaner" og i 2025 udkommer min næste kogebog.
Familieliv På Budget opstod, da min mand og jeg i 2021 besluttede, at tage vores yngste ud af vuggestuen og hjemmepasse ham. Jeg gik hjemme med ham i et år, og det betød, at vi var nødt til at skære ned på vores udgifter - især madbudgettet, som var løbet lidt løbsk.
Det kom der instagramprofilen @familieliv_paabudget ud af, og senere hen oprettede jeg virksomheden af samme navn i 2022.
Her på hjemmesiden finder du budgetvenlige opskrifter, gode sparetips, tanker om økonomi og idéer til aktiviteter for børnefamilien.
Læs mere under samarbejder