Forside
/
Opskrifter
/
Hjemmelavet vaniljesukker

Hjemmelavet vaniljesukker

10 minutter
1 glas
Engang smed jeg vaniljestænger ud når jeg havde skrabet dem fri for vaniljekorn. Det gør jeg aldrig igen! Nu bruges de til vaniljesukker der både dufter og smager bedre end den jeg normalt køber i supermarkedet.

Ingredienser

  • 2-3 tomme vaniljestænger
  • 1 dl sukker

 

Fremgangsmåde

Lad gerne de tomme vaniljestænger ligge og tørre på køkkenbordet et par timer inden brug.

Skær vaniljestængerne i grove stykker og kom dem i en minihakker eller blender sammen med sukker. Blend, til du har et fint pulver. Kom din hjemmelavede vaniljesukker i en lufttæt beholder eller glas.

Hvis du ikke har 2-3 vaniljestænger på én gang, så kom løbende dine tomme vaniljestænger i et opbevaringsglas eller frysepose. Når du har samlet 2-3 stykker, er du klar til at lave vaniljesukker.

Tip til denne opskrift

hjemmelavet vaniljesukker er en oplagt værtindegave. Brug et gammel syltetøjsglas og bind en fin sløjfe om. Så er der en (næsten) gratis gave.

Har du rester?

Glutenfri tip

Opskriften er glutenfri
Andre gode forslag
SE alle Opskrifter
Kendt fra
Familieliv 
På Budget
Af Kristine Melgaard-Mani
100.000+ følgere
Her på hjemmesiden finder du budgetvenlige opskrifter, gode sparetips, tanker om økonomi og idéer til aktiviteter for børnefamilien.
Copyright © 2024 Familieliv På Budget
CVR-nr.: 39431157
Created and hosted by