Når vi skal ud i weekenden – og på forhånd ved at overskuddet ikke bliver det store til madlavning dagen efter – så sørger vi for at have fx fritter og kebabkød i fryseren til ”hjemmelavet” kebabtallerken. Det er et godt og budgetvenligt alternativ til dyr take away, og så tager det ikke længere tid for os, end det ville gøre at bestille og køre afsted efter det.
På udkig efter flere nemme opskrifter? Prøv fx pasta med pesto på 12 minutter.
Kebabtallerken:
400-500 g frosne pomfritter
4 håndfulde fintsnittet spidskål eller iceberg
et par tomater
1/4 agurk
1/2 løg
400 g frossen kebabkøb
stærk chilisauce- eller olie (kan undlades)
Dilddressing:
250 g creme fraiche 18%
½ tsk sukker
3 tsk tørret dild
1 presset hvidløgsfed
2 tsk citronsaft
salt
peber
Tilbered pomfritter som anvist på pakken.
Snit spidskål eller iceberg i tynde strimler og skær tomat, agurk og løg i skiver.
Rør dilddressing sammen.
Tilbered kebabkød som anvist på pakken.
Anret på en tallerken med spidskål/iceberg nederst og dernæst kebabkød, pomfritter, agurk, tomat, løg, dressing og evt. chilisauce- eller olie.