Anvendelse efter nedfrysning
Du kan bruge den frosne piskefløde i fx gryderetter. Jeg har også haft held med at piske den til flødeskum. Her kræver det at piskefløden tøs op i køleskabet (den skal være køleskabskold, og ikke iskold når du skal piske den). Brug først en stavblender til at samle fløden i ca 30 sekunder (piskefløde skiller nemlig ved frysning). Brug derefter en almindelig elpisker til at piske fløden til skum. Flere har desuden tippet mig om at piske fløden til skum inden nedfrysning, lade den tø op og piske den kort igen. Dette har jeg til gode at prøve.