Nemme og lækre fastelavnsboller med flødecreme til 10,- pr stk. (og langt billigere end en tur til bageren!). "Opskriften" har jeg fra min mor, og de er de eneste fastelavnsboller vi serverer herhjemme.
Vi holder øje med gode tilbud på de frosne fastelavnsboller, for flere af supermarkedskæderne plejer at sælge dem til rigtig gode priser omkring fastelavn.
Du kan også fylde dine fastelavnsboller med denne nemme chokoskum.

Fastelavnsboller med flødecreme
1 pakke frosne fastelavnsboller (à 4 stk)
1/4 liter piskefløde
½ brev pulver-kagecreme med vanilje
4 tsk hindbærmarmelade
2 ½ dl letmælk
flormelis og usødet kakaopulver til glasur
Bag fastelavnsbollerne som anvist på pakken. Lad dem køle helt af.
Pisk kagecreme som anvist på pakken og lad den trække på køl (brug kun ½ brev pulver og derfor også kun halv mængde mælk).
Pisk fløden til skum og vend den forsigtigt sammen med kagecremen.
Skær de afkølede fastelavnsboller næsten helt igennem, og smør en teskefuld marmelade på hver bund. Fordel herefter flødecreme i bollerne.
Top med glasur (lav den tilpas tyk så den ikke løber) eller blot med flormelis (brug en sigte).

