Forside
/
Opskrifter
/
Grøntsagspandekager

Grøntsagspandekager

Nemme og lækre madpandekager lavet på spidskål og gulerod.

Hvis grøntsager ikke er det store hit hos børnene, så overvej at prøve de her grøntsagspandekager som tilmed er geniale til at få brugt rester af spidskål og gulerødder.

30 minutter
5 stk
Forberedelse
5 minutter
Tilberedningstid
25 minutter

Ingredienser

Grøntsagspandekager (5 stk)

150 g spidskål (den grove del fra bunden)

50 g gulerod (skrællet vægt)

30 g løg (pillet vægt)

1 dl mælk

75 g hvedemel

3 æg

salt

smagsneutral olie (fx raps) til stegning

Fremgangsmåde

Grøntsagspandekager

Skær spidskål, gulerod og løg i grove stykker. Kom dem og alle de øvrige ingredienserne i en blender og blend til en glat pandekagedej.

Varm 1 tsk olie op på en pande, og hæld 1 dl dej på. Glat dejen uden med bagsiden af en spiseske (pandekagen skal ikke være større end en frokosttallerken). Steg pandekagen ved middelvarme i ca 2 minutter på hver side, til pandekagen er færdigbagt. Fortsæt til al dejen er brugt.

Tip til denne opskrift

Farven på pandekagerne kan variere alt efter farven på spidskålet, og de er derfor også et flot indslag på spisebordet.

Har du rester?

Pandekagerne kan holde flere dage på køl og kan også fryses.

Glutenfri tip

Opskriften er ikke glutenfri.
Andre gode forslag
SE alle Opskrifter
Kendt fra
Familieliv 
På Budget
Af Kristine Melgaard-Mani
125.000+ følgere
Her på hjemmesiden finder du budgetvenlige opskrifter, gode sparetips, tanker om økonomi og idéer til aktiviteter for børnefamilien.
Copyright © 2024 Familieliv På Budget
CVR-nr.: 39431157
Created and hosted by