Forside
/
Blog
/
#1 Helsingborg guide for børnefamilier

#1 Helsingborg guide for børnefamilier

Den lille guide til færgeoverfarten og legepladser i Helsingborg! Helsingborg har mere end 200 legepladser, og her kan du sagtens få en dag til at gå!

Færge

Overfarten fra Helsingør til Helsingborg tager ca. 20 minutter. Begge færger har afgang fra Helsingør station og lægger til i centrum af Helsingborg.

Du kan tage Sundbusserne eller Øresundslinjen.

  • Sammenlign priser inden afgang (vær opmærksom på at du kan spare penge ved at købe billetterne online/via app inden afgang).
  • Vær også opmærksom på, at Øresundlinjen har en del flere afgange i timen og at de sejler hele døgnet rundt modsat Sundbusserne. Du finder færgernes fartplan/sejlplan online/via app.
  • Færgerne har forskellige rabataftaler med fx Sofiero, Tropikariet, hoteller m.m. hvor du ved fremvisning af færgebillet kan få rabat på entre/ophold.

Priser Øresundslinjen: hjemmeside eller køb via app’en ”Molslinjen”

Priser Sundbusserne: hjemmeside eller køb lavprisbilletter via QR kode fra deres hjemmeside

Med Sundbusserne kan du medbringe almindelig cykel (mod ekstra betaling) og du kan også have klapvogn/barnevogn med ombord. Sundbussen er en del mindre, og pladsen kan være trang. Der kan ligeledes være livemusik ombord (oftest om aftenen i weekenden), så rejser man med små børn og ønsker ro, så overvej om I skal tage med Øresundslinjen i stedet. Sundbussen er dog charmerende, og er vejret godt, så er det skønt at stå ude på dækket og nyde udsigten og vinden i håret.

Med Øresundslinjen kan du medbringe bil, motorcykel, cykel og ladcykel. Her skal du køre ombord fra adressen: Færgevej 8. Medbringer du cykel/ladcykel koster det samme pris som for gående. På Øresundslinjen er der god plads til barne- og klapvogne.

Øresundslinjen

Parkering i Helsingør

Ønsker du at parkere bilen i Helsingør, så finder du gratis 24 timers parkering på adressen: Jernbanevej 15, Helsingør. Læs dog altid skiltning (reglerne kan være ændret siden dette opslag er lagt online). Gåafstand til færgen er ca. 5-10 minutter (ca. 500 meter).

Parkering i Helsingør, Jernbanevej 15

Legepladser i Helsingborg

I Helsingborg har de mere end 200 legepladser! Du finder en oversigt over alle legepladser her.

Tip: søg på legepladsens navn i maps – så finder du dem nemt.

Her er vores favoritter i gåafstand fra færgerne:

Djungellekan
Söderlekan
Medeltidslekan
Surflekan

Er du på cykel? Så kan følgende legepladser også anbefales!:

Vattenlekan på Drottninghög

(Obs: kun åben i sommerperioden. Hold dig opdateret på hjemmesiden, da legepladsen kan være lukket pga. tekniske problemer)

Dinosaurielekan
Prinsessor och drakar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede
Kendt fra
Familieliv 
På Budget
Af Kristine Melgaard-Mani
100.000+ følgere
Her på hjemmesiden finder du budgetvenlige opskrifter, gode sparetips, tanker om økonomi og idéer til aktiviteter for børnefamilien.
Copyright © 2024 Familieliv På Budget
CVR-nr.: 39431157
Created and hosted by