Madplanen fra programmet "Familieliv På Budget" DK4.
Madplanen er vegetarisk og med udgangspunkt i opskrifter fra mine kogebøger Familieliv på budget og Bælgfrugter på bordet.
På menuen:
Aftensmad til tre dage - 4 personer
- Dag 1: Pitabrød med kebabkrydrede linser
- Dag 2: Kebabtallerken
- Dag 3: Rugbrød med æggesalat og tunsalat
- Note: du skal også bruge et glas syltede rødløg. Jeg har linket til min egen opskrift under basis-ingredienslisten, men du kan naturligvis også købe et glas i supermarkedet.
Med udgangspunkt i en portion kebabkrydrede linser, grønt og lidt basisvarer, kan du servere 3 x aftensmad til 4 personer for ca. 300,- (25,- pr. kuvert pr. dag). I prisen er der ikke regnet med tilbudspriser, og madplanen kan derfor blive endnu billigere hvis du finder varerne på tilbud.
Du skal købe:
3 løg
1 rødløg
2 auberginer
2 citroner
1 stort spidskål eller 2 små
2 agurker
500 g tomater
200 g cherrytomater
1 lille potte purløg
2 avocadoer
1 rød peberfrugt
1 pose snack gulerødder (250 g)
1 kg kartofler
4 dåser grønne linser eller belugalinser
1 dåse borlottibønner
2 dåser tun i vand
Ca. 100 g tomatpuré
600 g creme fraiche 18%
4 æg
4 pitabrød
1 pakke rugbrød (ca. 10 skiver)
Basislager
Stærk chilisauce
Evt. Lao Gan Ma chili olie (crispy chili) (ca. 4 spsk. Kan sagtens undlades)
Honning (flydende)
Olivenolie
Lagereddike
Smør
Mayonnaise
4 hvidløgsfed
Syltede rødløg (find opskrift her)
1 bouillonterning (okse eller grøntsag)
Salt
Peber
Sukker
Tørret dild
Hvidløgspulver
Stødt muskatnød (kan undlades)
Stødt spidskommen
Paprika
Stødt koriander
Løgpulver
Tørret oregano
Tørret rosmarin
Stødt kanel
Cayennepeber
Karry
Stødt gurkemeje
Dag 1 - Pitabrød med kebabkrydrede linser
4 personer (+ rester til dag 2 ) – 45 minutter
- Lynsylt spidskål (rør 4 spsk eddike, 2 tsk sukker og ½ tsk salt godt sammen, så sukker opløses. Snit ½ spidskål fint og kram det sammen med eddikelagen. Lad trække på køl til servering.
- Rør creme fraiche dressing med dild (lav dobbeltportion og gem halvdelen til dag 2)
- Skær 3/4 agurk, 2-3 tomater og 1 rødløg i skiver
- Følg opskriften på kebabkrydrede linser (lav dobbeltportion og gem halvdelen til dag 2. Vigtigt: se noter nedenfor)
- Varm pitabrød som anvist på pakken
- Servér
Vigtige noter:
- Lav dobbeltportion af kebabkrydrede linser og gem halvdelen til dag 2 - vigtigt: du skal ikke doble mængden af vand, men blot bruge vand svarende til én enkelt portion (2 dl). Tilsæt mere vand ved behov.
- I den originale opskrift skal du lade de stegte auberginer blive på panden, men når du laver dobbeltportion, er du nødt til at stege dem for sig selv (ellers kommer du til at mangle plads). Steg dem på en stegepande i olivenolie af to omgange, og vend dem i de krydrede linser til sidst.
- Tilbered de krydrede linser i en gryde, så du ikke kommer til at mangle plads.
Dag 2 - Kebabtallerken
4 personer – 40 minutter
- Lav ovnkartofler (skrub 1 kg kartofler, skær dem i både og vend dem i 2 spsk olivenolie og salt. Fordel dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i en forvarmet ovn - 200 grader varmluft - i ca. 30 minutter til de er gyldne. Vend dem en gang undervejs).
- Snit ½ spidskål fint. Skær 3/4 agurk, 2-3 tomater og 1 løg i skiver.
- Lav chili olie.
- Genopvarm kebabkrydrede linser fra dag 1.
- Anret en bund af spidskål på din tallerken og top med ovnkartofler, agurk, løg, tomat og dressing.
Dag 3 - Ristet rugbrød med æggesalat og spicy tunsalat
4 personer – 20 minutter
- Rør æggesalat med bønner
- Rør spicy tunsalat (lav dobbeltportion)
- Rist evt. rugbrød i ovnen eller på en brødrister
- Skær cherrytomater i både, avocado og rød peberfrugt i skiver, og hak purløg.
- Skrub gulerødder og skær agurk i stænger.
- Servér rugbrød med æggesalat og tunsalat og top med grønt og evt. Lao Gan Ma chili olie på tunsalaten. Spis gulerods- og agurkestænger on-the-side.