Forside
/
Opskrifter
/
Granola med linser

Granola med linser

Lækker og sprød granola med linser og nødder. Perfekt på morgenbordet.

Du finder også opskriften i kogebogen 'Bælgfrugter på bordet'.

35 minutter
1 stort glas

Ingredienser

Granola med linser

1 dåse grønne linser (240 g drænet vægt)

160 g blandede nødder, frø og kerner (se forslag)

100 g havregryn

4 spsk kokosmel

2 tsk stødt kanel

1 tsk vaniljesukker

80 g flydende honning

 

Forslag til nødder, frø og kerner:

mandler

hasselnødder

valnødder

græskarkerner

solsikkekerner

sesamfrø

hørfrø

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 175 ° varmluft.

Hæld linserne i et dørslag, skyl dem under den kolde hane, og lad dem dryppe godt af. Fordel dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen i 5 minutter.

Hak nødderne groft, og hæld dem i en skål med frø, kerner, havregryn, kokosmel, kanel og vaniljesukker. Vend de bagte linser i, og bland godt sammen.

Fordel blandingen på 2 bageplader med bagepapir. Dryp honningen over (det er ikke nødvendigt at røre det sammen). Kom bagepladerne i ovnen. Skru ned til 150° varmluft, og bag granolaen i 15-20 minutter, til den er gylden. Vend rundt i granolaen hvert 5. minut, og hold godt øje undervejs, så den ikke bliver for mørk.

Tag bagepladerne ud af ovnen, og lad granolaen køle helt af på dem. Pak først granolaen ned når den er helt afkølet (ellers bliver den blød) og opbevar den i en lufttæt beholder.

Tip til denne opskrift

Har du en sød tand, kan du dryppe ekstra honning over granolaen, inden den ryger i ovnen, eller blande tørret frugt og mørk chokolade i den afkølede granola.

Har du rester?

Granolaen kan holde sig i et par uger i en lufttæt beholder.

Glutenfri tip

Vælg glutenfri havregryn

Noter til opskriften

Andre gode forslag
SE alle Opskrifter
Kendt fra
Familieliv 
På Budget
Af Kristine Melgaard-Mani
Her på hjemmesiden finder du budgetvenlige opskrifter, gode sparetips, tanker om økonomi og idéer til aktiviteter for børnefamilien.
Copyright © 2026 Familieliv På Budget
CVR-nr.: 39431157