Du finder også opskriften i kogebogen 'Bælgfrugter på bordet'.
Granola med linser
1 dåse grønne linser (240 g drænet vægt)
160 g blandede nødder, frø og kerner (se forslag)
100 g havregryn
4 spsk kokosmel
2 tsk stødt kanel
1 tsk vaniljesukker
80 g flydende honning
Forslag til nødder, frø og kerner:
mandler
hasselnødder
valnødder
græskarkerner
solsikkekerner
sesamfrø
hørfrø
Tænd ovnen på 175 ° varmluft.
Hæld linserne i et dørslag, skyl dem under den kolde hane, og lad dem dryppe godt af. Fordel dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen i 5 minutter.
Hak nødderne groft, og hæld dem i en skål med frø, kerner, havregryn, kokosmel, kanel og vaniljesukker. Vend de bagte linser i, og bland godt sammen.
Fordel blandingen på 2 bageplader med bagepapir. Dryp honningen over (det er ikke nødvendigt at røre det sammen). Kom bagepladerne i ovnen. Skru ned til 150° varmluft, og bag granolaen i 15-20 minutter, til den er gylden. Vend rundt i granolaen hvert 5. minut, og hold godt øje undervejs, så den ikke bliver for mørk.
Tag bagepladerne ud af ovnen, og lad granolaen køle helt af på dem. Pak først granolaen ned når den er helt afkølet (ellers bliver den blød) og opbevar den i en lufttæt beholder.


